tirsdag den 14. juni 2011

Velkommen

Velkommen til vores lille sommerhus! Det lille hus på halvøen Røsnæs, ved Kalundborg.
Vi har haft huset siden sommeren 2009. Det er et hus vi har arvet og vi har sat det i stand, i løbet af 2010 -2011 (indendørs).

Der er ca. 65 m2 indenfor, og ca. 1200 m2 udendørs. Huset består af et køkken alrum, med en hyggelig stue/soveafdeling (sovesofa med plads til 2 pers.) Et lille værelse med køjeseng med plads til 2 voksne eller 2 børn. Et badeværelse med bruseniche og toilet, samt en lille gang.

Udenfor er der dels en overdækket fliseterasse, en stor træterrasse og en dejlig stor græsplæne, med masser af plads til leg og boldspil.

Da vi selv har børn, er huset selvfølgelig indrettet, så der er tænkt på børnene. Der er legetøj, gyngestativ, høj stol m.m.

Der er ca. 10 min. på gåben til stranden med badebro. 5 min. i bil til Dagli Brugsen.

Man må gerne medbringe sin hund, men huset er et IKKE RYGER hus!

Vi har masser af planer med huset, men indtil videre nyder vi bare både sommeren i haven og ved stranden. Regnvejrs- og vinterdage, nyder vi foran brændeovnen.

Vi vil løbende opdatere bloggen med tekst og billeder, så du kan følge med i alt det der sker i
'det lille hus på halvøen'!



kærlig hilsen
Mette og Jacob
Lauritzen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar